Vores hus i Toscana lejer vi gerne ud til andre, der gerne vil nyde skønne Toscana. Huset har et personligt præg, så man føler sig hjemme, straks man er der. I modsætning til vores egen minimalistiske stil i Danmark har vi i vores toscanske hus indrettet det i romantisk afslappet stil, som vi synes passer godt til stedet og Toscana. Derfor finder du heller ikke alle skåle i hvidt porcelæn og ens kopper og glas, men også hyggelige gule, blå og grønne skåle og krus i rustik stil. Vi håber I vil nyde stedet og passe godt på huset, som var det jeres eget.
Januar til April | 875 € / 6500 DKK |
Maj | 1050 € / 7500 DKK |
Juni | 1300 € / 8500 DKK |
Juli til August | 1700 € / 12800 DKK |
September | 1050 € / 7500 DKK |
Oktober til December | 875 € / 6500 DKK |
Prisen er inkl. rengøring, sengelinned, håndklæder, el, gas og vand.
Fra den ende af de 2 store terrasse med panoramaudsigt kommer man ind i et stort lækkert køkken med åben pejs. Køkkenet er fuldt udstyret med gaskomfur og ovn, mikroovn, køleskab med lille fryser, elkedel og brødrister. Huset har 4 soveværelser m. 8 sengepladser samt mulighed for 2-4 ekstra opredninger i sovesofa, stue med TV og DVD, stort badeværelse med badekar, lille badeværelse med badekar samt lille ekstra toilet med vaskemaskine og charmerende gammel dør, hvor høje skandinaver må bukke sig, når de skal igennem. Husets anden store terrasse er på 70 m2 med indgang til nederste del af huset med de ene soveværelse samt et ekstra køkken til den store famile, hvis man ønsker at dele sig lidt op. Den nederste del af ferieboligen kan lukkes af, hvis man gerne vil dele boligen op i 2 seperate boliger med plads til 5-6 i den ene del og 2-3 i den anden del.
Betaling sker senest 8 dage efter modtagelsen af en bekræftelse på mail. 50% betales som depositum. Udebliver betalingen, bortfalder aftalen. Det resterende beløb indbetales senest 8 uger før opholdets start. Nøgler fremsendes en uge før feriens start. Hvis du bestiller huset mindre end 8 uger før opholdets start, indbetales hele beløbet samlet.
Prisen inkluder slutrengøring, lys, gas samt lokale skatter. Prisen er angivet pr. uge.
Uden for højsæson Juli og August er det mulighed for at få rabat ved langtidsleje eller hvis I kun er 2-3 personer i huset.
Afbestilling kan ske op til 12 uger før lejeperiodens start minus et afbestillingsgebyr på 2500 kr. Hvis du bliver nødt til at afbestille inden for de sidste 12 uger vil vi prøve at leje huset ud til en anden familie og, hvis det lykkes, tilbagebetaler vi de fulde beløb minus 2500 kr.
Normalt vil en udlejningsperiode gå fra lørdag kl. 16 til følgende lørdag kl. 10, da rengørinsdamen skal have tid til at gøre rent. Det er muligt uden for højsæson i juli og august at leje huset i "skæve" perioder, dog minimum 7 dage.